Luftfartsindustrien har taget fart, hvilket også har haft den konsekvens, at flyvningens omstændigheder har ændret sig. Arbejdsmiljøet og den teknologiske udvikling i cockpittet har været særdeles fremskreden, hvilket har ført til nødvendige ændringer i udvælgelseskriterierne. Som ændringerne skrider frem i det fysiske miljø, hvor piloterne opererer, så ændres som følge heraf også de krav, som systemet placerer på piloterne, og derved ændres også den kompetencesammensætning, som piloterne nødvendigvis må være i besiddelse af for at imødekomme de ændrede omstændigheder.
KENOX har fokus på, at det psykologiske testbatteri, der anvendes til udvælgelse af piloter og pilotaspiranter, indgår som grundlag for beslutninger med store og vidtrækkende konsekvenser. Derfor har KENOX specialiseret sig i at udvikle psykologiske testbatterier, der måler piloters egenskaber og psykiske balance, samtidig med at de opfylder kravet om kvalitetssikring og økonomisering. Et KENOX testbatteri vil altid være tidssvarende, og tilrettelagt efter virksomhedens behov.